I de kommende uger vil de store danske virksomheder præsentere en strøm af regnskaber med solid fremgang i indtjeningen.
Det spår Sydbank i sin prognose for den kommende kvartalsregnskabssæson. Der er lagt op til en fremgang i omsætningen på 8,7 pct. og hele 25,3 pct. i indtjeningen for de selskaber, som Sydbank fokuserer på, skriver Jyllands-Posten.
–Den globale økonomi skyder fortsat en god fart takket være de store stimuli i form af lave renter og store offentlige udgifter, der blev iværksat under krisen. Humøret hos virksomheder og forbrugere er steget mange steder i verden i de seneste kvartaler, opregner Sydbanks aktieanalysechef Bjørn Schwarz.
Det bliver bekræftet af de seneste konjunkturbarometre fra erhvervslivet, hvor både ordrebøgerne og investeringslysten er for opadgående.