Danske Bank bliver efter det fallerede irske eventyr erstattet af discounttøjkæden H&M i Dublin.
Det skriver Berlingske Business.
Ifølge avisen er bankens hovedsæde i Dublin solgt til developeren Clarendon for 33,6 mio. kr. og ejendommen skal nu huse H&M’s flagskibsbutik i Dublin samt en række nye ejerlejligheder.
Sent sidste uge indgik banken ligeledes en aftale om at sælge ejendomme for 126,7 mio. euro, svarende til lige over 943 mio. kr., til ejendomselskabet Green REIT Plc., som den amerikanske hedgefond-milliardær John Paulson står bag.
Berlingske