Der er grund til at glæde sig i Danske Bank, da Analyse Danmarks årlige bankrapport viser, at danskerne foretrækker bankens app Mobile Pay, når de skal betale via mobiltelefonen.

Dermed overhaler Danmarks største bank sine konkurrenter på en helt nyt parameter. Det skriver Børsen.

Ifølge partner og medejer af banksammenligningsportalen Mybanker, John Norden, er en af grundene til Danske Banks succes med sin betalings-app tilgængeligheden for alle kunder på tværs af deres bankforpligtelser.

Siden lanceringen er Mobile Pay blevet downloadet mere end 750.000 gange, og 60 pct. af det samlede antal brugere af app’en er ikke kunder i Danske Bank.

Børsen