I en ny måling af danske bankers image er Danske Bank den eneste, hvor omdømmet bedres.
Nu oplyser 55 pct. af privatkunderne, at de vil anbefale banken til andre mod 47,5 pct. i december sidste år. Danske Bank er dog fortsat den bank med færrest tilfredse kunder.
Det skriver Jyllands-Posten.
Ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet Wilke viser, at Danske Banks image er i bedring. Nu vil mere end halvdelen af kunderne anbefale banken til venner og bekendte. I samme periode har konkurrenterne Sydbank, Jyske Bank, Nykredit og Nordea oplevet et fald i tilfredsheden.
Ikke desto indtager Danske Bank fortsat en suveræn sidsteplads i bankernes imagekamp. Med en kundetilfredshed på 55 pct. ligger Danske Bank langt fra branchegennemsnittet på 68,3 pct. og milevidt fra Arbejdernes Landsbank, som topper listen med hele 90,8 pct. tilfredse kunder.
Jyllands-Posten