Fra efteråret kan det koste op til 480 kroner om året at have en konto i Danske Bank. Og det kan betyde, at flere kunder i banken finder sig et nyt pengeinstitut.

Men de nye gebyrer kommer især til at berøre mindre og passive kunder, så en eventuel kundeflugt ikke noget, der vil bekymre Danske Bank. Det vurderer eksperter, som MetroXpress har talt med.

Professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School mener, at det rent faktisk kan betyde, at banken vil tjene på, at nogle af de dårlige kunder forlader butikken:

– De (banken, red.) er højst sandsynligt glade for at miste de mindre kunder. Hvis de ikke er villige til at betale et beløb og forlader banken, så vil Danske Bank tjene på det. Det har de beregnet, siger Finn Østrup, der er professor i finansiering, til avisen.

 

MetroXpress