Op til 200 jobs hos Danske Banks irske afdeling, National Irish Bank, er i risikozonen i takt med, at Danske Bank gennemgår og evaluerer på sine operationer i hovedkvarteret.
Det skriver den irske avis Independent.
Evalueringen kommer samtidig med, at den irske fagforening for bankansatte, IBO, har forhandlet aftrædelsesordningerne for de 100 ansatte, der om kort tid bliver fyret grundet filiallukninger, på plads. Resultatet af gennemgangen ventes i starten af 2013.
/ritzau/FINANS