For Kapow markerer salget den succesfulde afslutning på den omstillingsproces fra dotcom selskab til softwareleverandør, som firmaet påbegyndte for 12 måneder siden. Virksomhedens fokus ligger fremover udelukkende på at afsætte og udvikle sin kerneteknologi, RoboSuite. Teknologien er beregnet til løsning af krævende opgaver indenfor informationsindsamling og integration af web applikationer, og er allerede i drift hos en række af Danmarks største virksomheder.
Virksomheden Kapow blev startet i 1998 på en klassisk dot.com ide om at etablere en markedsplads på Internettet for bil, bolig og båd. Baseret på en egenudviklet teknologi indsamlede man information til købere og sælgere på tværs af internettet. I dag, 4 år senere, er fokus udelukkende på udvikling og salg af denne teknologi – markedspladsen er nu købt af Danske Bank.
– Salget af markedspladsen er vigtigt for os fordi vi dermed får bevist, at vores teknologi har både en berettigelse og en værdi for alle organisationer, der ønsker at integrere og indsamle information. At Danske Bank vælger at købe markedspladsen af os, tager vi som en anerkendelse af netop det, fortæller Kapows grundlægger og administrerende direktør, Stefan Andreasen.
Salgsdirektør Daniel Kollberg fremhæver, at salget også markerer konklusionen på en hård omstillingsproces, fra dotcom’er til softwareleverandør. En proces, det er lykkedes at gennemføre på trods af det hårdeste år længe for IT markedet, og som nu stiller Kapow stærkere end nogensinde før.
For regnskabsåret 2001/2002, som afsluttes i juni, er Kapows omsætning femdoblet i forhold til året før og virksomheden opnår for første gang overskud på bundlinien. Det sker efter et år med strategiskift og et skarpt omkostningsfokus. Nyeste version af Robosuite, version 4.1, er netop frigivet, og er udsendt til kunder som f.eks. TDC, IT- og Telestyrelsen samt naturligvis Danske Bank.



Hos sælgeren Kapow betegner man salget som en succesfulde afslutning på en omstillingsproces fra dotcom-selskab til softwareleverandør, som firmaet påbegyndte for et år siden.
Markedspladserne i Kapow.net er baseret på en teknologi, som selskabet selv har udviklet til indsamling af information til købere og sælgere på tværs af internet.
Men i stedet for at drive markedspladserne selv satser Kapow i dag udelukkende på videreudvikling og salg af den bagvedliggende teknologi.
“Salget af markedspladsen er vigtigt for os af flere årsager,” fortæller Kapows grundlægger og administrerende direktør, Stefan Andreasen.
“Det er vigtigt for os løbende at kunne bevise, at vores teknologi har både en berettigelse og en værdi for alle organisationer, der ønsker at integrere og indsamle information. At Danske Bank vælger at købe markedspladsen af os, tager vi som en anerkendelse af netop det,” konkluderer han.
Salgsdirektør Daniel Kollberg tilføjer, at “før stod vi med en markedsplads drevet af en teknologi i verdensklasse, som vi må erkende, at vi ikke kunne drive optimalt. Nu står vi med et produkt, som stadig er i verdensklasse, som der er et marked for i både ind- og udland og som vi nu har bevist også kan sælges til en stor og kompetent kunde.”
Kapow afslutter i denne måned sit regnskabsår 2001/02, som bliver det første i selskabets historie med overskud, udover at omsætningen er femdoblet i forhold til forrige år.