44-årige Eva Veileborg Hald tiltræder d. 1. april 2014 som Director, Corporate Communications hos den danske ingrediensgigant Chr. Hansen.
Hun kommer senest fra en stilling som Senior Executive VP, Group Communications – eller kommunikationsdirektør – hos Danske Bank.
Denne stilling havde hun i godt tre et halvt udfordrende år, der bl.a. bød på et farvel til Danske Banks veletablerede slogan ”Gør det, du er bedst til” som følge af finanskrisen.
Eva Hald forlod Danske Bank i kølvandet på virakken om kampagnen “New Normal – New Standards”.
Juristuddannede Eva Hald har tidligere haft lederposter hos blandt andre Novozymes og Diageo og har arbejdet og studeret i Australien, USA, England, Belgien og Frankrig.
jml