Syv måneder efter at Danske Banks daværende direktør for it-divisionen Peter Schleidt meldte sin afsked, er det endnu ikke lykkedes topchef Thomas Borgen at en ny til at styre en af Danmarks største arbejdspladser.

Det kan koste dyrt, advarer analytikere, ifølge Børsen.

– Det kan selvfølgelig stoppe udviklingen, at man ikke har en it-direktør. Der skal være noget styring på projekterne. En, der sætter trenden på, hvor innovationen skal pege hen, siger bankanalytiker hos Jyske Bank, Thomas Eskildsen, og understreger over for avisen, at innovation er et afgørende konkurrenceparameter bankerne imellem.

Ifølge Børsens erfaringer kan den lange ansættelsesproces være forbundet med overvejelser om at ændre organisationen således at divisionerne Group IT og Group Service slås sammen, hvilket vil medføre en betydeligt mere omfattende proces. Danske Bank ønsker dog ikke at kommentere på dette.

Børsen/ritzau/Finans