Åbent i filialerne fra kl. ni i stedet for kl. ti. på den første og sidste bankdag hver måned.
Sådan lyder opskriften – sammen med en langsommere nedlukning af filialerne – for Danske Bank på at overbevise kunderne om, at de står stærkt i bankens tanker.
Det fortæller Danske Banks privatkundechef, Thomas Mitchell, i dag i et interview med Berlingske.
Ændringen får ros fra Ældresagen, der længe har opponeret mod den stigende digitalisering og mindre fysiske tilstedeværelse, banken ellers arbejder hen imod. Andre observatører påpeger dog, at to timer om måneden ikke batter voldsomt meget:
– At de åbner flere kasser og holder længere åbent er rigtig positivt. Problemet er omfanget. To timers længere åbningstid om måneden er ikke særlig ambitiøst, og ni nye kasser gør ikke en særlig stor forskel. Den reelle effekt er begrænset set med kundeøjne, siger Mikkel Korntved, der er seniorkonsulent i Loyalty Group International, til avisen
Berlingske/Epn.dk