Danmarks største bank, Danske Bank, indleder tirsdag det hidtil mest omfattende forsøg på at få flere ældre danskere til at gå i banken via nettet eller mobiltelefonen.
Bornholm bliver startskuddet på i alt 53 informationsmøder landet over frem til februar, og interessen er så stor, at visse møder allerede er overtegnet.
Samtidig opretter banken en særlig seniorhotline med typisk ældre bankrådgivere, hvor ældre kunder kan ringe ind og få hjælp (ud over at ringe til egen bankrådgiver), og lige efter årsskiftet kommer der en særlig ”Letbank” på nettet – en forenklet udgave af den nuværende netbank, som godt kan skræmme nybegyndere væk med sine mange muligheder.
Business.dk