Det nærmer sig det skinhellige, men det ser godt ud på papiret: Danske virksomheder er blandt de bedste i hele verden til at betale deres regninger – og der er orden i bogholderiet. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er kreditforsikringsselskabet Atradius, der har gennemført en undersøgelse blandt 3.000 virksomheder i  14 europæiske lande, heraf 200 i Danmark, der er kommet frem til den fornemme konklusion.

Undersøgelsen viser også, at danske virksomheder er ganske gode til at følge op på deres egne tilgodehavender. Og det kan alt sammen bruges til andet end blær, lyder vurderingen fra DI.

At være en god og sikker betaler er nemlig et godt argument at have på hånden, når det gælder om at skaffe sig nye kunder, og når der skal forhandles priser.

Jyllands-Posten