For ikke så mange uger siden skrev vi, at Mensch har afsluttet en kæmpekampagne for salg af øl på stort set samtlige europæiske markeder.

Det var ”Brewers of Europe”, der var opdragsgiveren.

Nu har Mensch så efter en bureaukonkurrence med deltagelse af tre bureauer vundet opgaven for De Danske Kyllingeproducenter, der kort og godt går ud på at fremme salget af  ”Dansk Kylling”. 

Om årsagen til valget af Mensch, siger markedskonsulent i Landbrug & Fødevarer Lærke Lund:

– Mensch viste en god strategisk forståelse ift. de udfordringer, som de danske kyllingeproducenter står overfor, og de vandt, fordi de forenede humor og tidens søgen efter fælles referencer i en stærk grafisk identitet. 

Kampagnen ventes at få premiere til efteråret.