Julens store shoppe-kliché er velkendt: Det er den om manden, der panisk jager gennem undertøjsafdelingen for at finde en blonde-BH i størrelse 75C fem minutter i lukketid lillejuleaften, er aflyst.
Søgestatistisk tyder det på, at danske mænd starter meget tidligt med at tænke på gaver til kvinden i deres liv. Om det også gælder hende, de bor sammen med, vides intet om.
Søgninger på typiske gaver fra mænd til deres koner eller kærester som “parfume, smykker og undertøj,” begynder i hvert fald at stige meget kraftigt allerede i oktober måned. Der er tale om en meget markant stigning på hele 67 procent på bare én måned.
Ud fra den betragtning, at mange kvinder ved, hvad de vil have, og derfor ofte er ret præcise i deres søgninger, så gemmer der sig mange kærlige mænd bag parfume, smykker og undertøj.
Men selv de mere fornuftige gaver som blender stiger med 40 procent fra midten af november og topper lige før jul. Det har været mønstret flere år i træk, og sådan ser det også ud til at lande i år.
Panik før lukketid
Den mest voldsomme stigning finder man på søgningen slips, der stiger med 80 procent alene i december måned, år efter år, for derefter at falde til næsten ingenting i januar. Det er en interesse for en sæsonvare, der ligger på niveau med bikinien og skitøj. Men slips er vel også den ultimative gave til manden, der har alt?
Januar har selvfølgelig sine helt egne søgeord: vægt og slankekur. Søgning efter noget, der bare kan minde os om at skære ned på den gode julemad, falder faktisk i december – for så at stige med 20 procent i januar måned. Det er åbenbart den måned, hvor folk åbenbart tænker mest på vægten.
Al data, der er brugt til at lave grafer, stammer fra anonymiseret søgedata, og der er ikke brugt personfølsomme oplysninger.