44 lounge-stole fra det lille, et-år gamle danske møbelfirma Boel Jensen Interiør A/S i Skive skal placeres i lufthavnen Heathrow i London. Det skriver epn.dk. Stolene af serien ”Melon” skal placeres i lufthavnens nye terminal 5. Første del af ordren er netop afgået fra Skive. Direktør Michael Boel Jensen kalder ordren for et gennembrud:
– Vores ambition er at udvikle og producere unik kvalitet med vægt på en klar funktion og et tidløst skandinavisk design. Med ordren til lufthavnen i Heathrow har vi fået et blåt stempel, og det vil vi udnytte til nye fremstød, siger han.
Lounge-stolen er blevet til i et samarbejde med Format Design, der drives af Thomas Alken og Andreas Lund. Forud for leverancen til Heathrow er gået et målrettet arbejde på at markedsføre stolen.
61 mio. passagerer kommer årligt gennem Heathrow lufthavn.
sd