Det bliver fortsat mere almindeligt at følge virksomheders gøren og laden via Facebook og andre sociale medier. 

Derfor får også flere virksomheder smag for nye foretningsmuligheder i sociale medier, som typisk bliver anvendt som direkte kanal over for kunderne til præsentation af nye produkter, kundeservice eller til engagere til bestemt gruppe mennesker i sit brand.

Helt konkret har 41 pct. af de danske SMV’ere (små og mellemstore virksomheder) i dag en Facebook-profil, hvilket er betydeligt flere end 2013, hvor andelen blot var 28 pct.

Det viser en ny undersøgelse fra Eniro, som er foretaget blandt mere end 600 danske ledere og topledere i små og mellemstore pr virksomhed­er.

Facebook er dog ikke det eneste sociale medie, som SMV’erne er aktive på.

Fortsat uudnyttet potentiale

Ifølge undersøgelsen er 25 pct. af virksomhederne tilstede på LinkedIn, 9 pct. på Twitter, 7 pct. på Instagram og 7 pct. på YouTube, hvilket for sidstnævntes vedkommende er overraskende lavt, set i lyset af, at der bliver vist mere og mere video-indhold på nettet.

Mere overraskende er dog, at 33 pct. af virksomhederne slet ikke er tilstede på sociale medier, hvor 62 pct. decideret vurderer, at deres virksomhed ikke vil får tilstrækkelig værdi ud af at markedsføre sig via sociale medier.

Eniros koncernchef Stefan Kercza mener dog, at undersøgelse indikerer sund og moden indstilling til de nye mulighder.

Virksomhederne er godt klar over, at de forskellige medier er gode til forskellige formål og til forskellige grupper af interessenter. Det handler om at skabe værdi, og i nogle brancher giver det f.eks. bedre mening end andre at bruge Facebook til kundekontakt og markedsføring. Derved fungerer det samme indhold ikke altid på tværs af de forskellige kanaler, forklarer Stefan Kercza.

Undersøgelsen viser, at den primære begrundelse for at anvende Facebook er for at øge kendskabet til virksomheden og herefter at få nye kunder. Tredje vigtigst er er henholdsvis kundeservice, produktpræsentationer og direkte kundedialog, som alle vægtet ens.

Ser man derimod på formålet med Linkedin, så er øget kendskab til virksomheden da også det primære formål, men derudover til at vedligeholde professionelle forbindelser, herunder rekruttering af nye medarbejdere eller blot kontakt til samarbejdspartnere og leverandører.