Udenlandske spillesites gør stadig større indhug på milliardmarkedet for onlinespil, men nu gør Danske Spil klar til at slå tilbage. Et af midlerne skal være sportsbetting på egne livetransmissioner, og den nye direktør vil samtidig øge landets i forvejen største reklamebudget.
Danskernes spillelyst blomstrer som aldrig før: På ti år er omsætningen på det danske spillemarked fordoblet, og i dag sættes der dagligt mere end 66 mio. kr. på højkant på alt fra Lotto til sportsbetting og hundevæddeløb. Danske Spil får en stadig mindre del af kagen, og det skyldes ikke mindst en faretruende udvikling i Jens Aaløse ressortområde; nemlig licens spil, som omfatter sportsspil samt poker og kasino. Her tager hundredvis af udenlandske spillehjemmesider som Bet 24, Bwin og Ladbrokes en stadig større bid af milliardmarkedet, og oddsene for, at Danske Spil kan ændre trenden er ikke blevet bedre efter liberaliseringen af spillemarked for nylig blev udskudt og planerne om et indtog på det attraktive poker- og kasinomarked dermed sendt til hjørne.
Et af midlerne bliver ifølge direktøren en større satsning på livebetting, og jens Aaløse afslører, at Danske Spil Blandt andet overvejer at købe rettigheder til live transmissionerne for at trække flere spillelystne kunder til oddset.dk
–Vi er i dialog med internationale brokere for at finde ud af, om der kunne være nogle interessante muligheder inden for f.eks. fodbold, tennis gold og håndbold. Vi får nok ikke ligefrem råd til Champions League, men der kan være mange interessante nicheprodukter.
Endelig har Danske Spil landets største markedsføringsmaskine med at reklamebudget på et trecifret millionbeløb, og ifølge Jens Aaløse får den ekstra smørelse i 2011: – Vi kommer til at bruge væsentlig flere annoncemidler på at promovere vores onlinespil, og det kommer i høj grad til at ske på digitale medier, siger Jens Aaløse.
Børsen Mediemarked