Danske Spil har fået tilkendt domænenavnet lotto.dk af Klagenævnet for domænenavne. Den tidligere ejer af navnet er Cybercity, der indregistrerede domænenavnet i 1997.
Danske Spil gjorde krav på domænenavnet blandt andet med en begrundelse om, at virksomheden har varemærkeret på ordet: Lotto.
På den anden side anfægtede Cybercity, at domænenavnet lotto.dk anvendes til at tilbyde kunder e-mailadresser under det omtvistede domænenavn. Men Cybercity har ikke dokumenteret rent faktisk at have kunder, som har erhvervet e-mailadresser, der ender på @lotto.dk.
Derudover vurderer klagenævnet, at Danske Spil har en klart større interesse i og værdi for domænenavnet lotto.dk.
Endelig slutter klagenævnet, at Cybercity, der har været klar over dette, har optrådt i strid med god domænenavnsskik ved at nægte af afstå domænenavnet.
Danske Spil overtager lotto.dk i løbet af fire uger.
ac