Danmarks største spiludbyder, Danske Spil, har afgjort hvilket reklamebureau, der skal stå for selskabets kommunikation på corporate brand-området.
Valget faldt på Mensch efter et EU-udbud
I udbuddet deltog i alt fem bureauer, nemlig Geelmuyden.Kiese, BBDO, Umwelt, Kunde & Co og altså Mensch.
I en pressemeddelelse fra Danske Spil står der, at alle bureauer leverede spændende og gennemarbejdede forslag til løsning af opgaven, men Mensch præsenterede ”en bred og nytænkende model, der på særligt overbevisende måde sigtede imod forskellige vigtige målgrupper for Danske Spils kampagne”, lyder det.
Derfor blev Mensch foretrukket frem for de fire konkurrerende bureauer.
Danske Spil forventer at kunne lancere den nye corporate-kampagne i løbet af efteråret.