Danske talere er et sjældent syn, når den amerikanske Direct Marketing Association hvert efterår arrangerer verdens største direct marketing konference. DMA-konferencen har i en årrække været det sted, hvor man tidligst spotter nye trends, og når den til oktober løber af stabelen i New Orleans vil der ikke bare være en – men flere danske talere på programmet. Det er første gang i mindst 10 år, at der vil være dansk islæt på talerstolen.
Tomas Gorrisen fra Tribal DDB skal sammen med Sven Michelsen fra Ekstra Bladet tale om:
Europas bedste avis loyalitets-program. Hvordan man kan skabe ægte loyalitet gennem kommunikation – uden rabatter og gimmicks. Samt et case-studie over, hvordan en e-mail dialog kan øge distributionen.
Dette foredrag foregår i den såkaldte week-end konference, der ligger forud for hovedkonferencen mandag til onsdag.
Tomas Gorrisen kommer dog også til at optræde på hovedkonferencen sammen med Troels Skjelbo fra Codan om, hvordan man kan skabe ægte loyalitet ved at skabe de rigtige oplevelser uden brug af rabatter og gimmicks. De skal bl.a. tale om en model, som Troels Skjelbo har udviklet, mens han var ansat hos Tribal DDB.
Herudover skal Ole Stangerup, Post Danmark optræde. Han skal på basis af case-studier fra Europa beskæftige sig med spørgsmålet om, hvordan man overlever i en “Opt-in” verden. fin