De to landsdækkende danske tv-stationer DR og TV 2 er gode til at bringe seriøse nyheder. Det viser et flerårigt forskningsprojekt gennemført af Danmarks Journalisthøjskole i samarbejde med Aarhus Universitet. Tv-stationerne prioriterer altså seriøsitet og væsentlighed højt, men til gengæld kniber det med at leve op til public service-kravene om alsidighed og mangfoldighed, når det gælder valget af kilder. 72 pct. af kilderne til stationernes nyhedsindslag er således midaldrende mænd, og kun to pct. er af anden etnisk oprindelse end dansk – de blev naturligvis brugt som eksperter i netop at være en etnisk minoritet.
Politiken Kultur s3