Selvom meget forekommer at være ens, så er der ved nærmere eftersyn, ofte en masse forskelle. Det er også omdrejningspunktet for den seneste reklamefilm for Nikes ID-produktlinje, hvor budskabet lyder: ”Express your identity”.
Sædvanen tro, er det Wieden+Kennedy, som står bag, men reklamen bør dog have ekstra dansk bevågenhed, da filmen er instrueret af danske Adam Hashemi, som foreløbigt kan skrive to reklamefilm for Nike på sit CV. Og når danskeren ikke er på opgave i det store udland, er danskeren normalvis i stald hos danske Bacon Production.
I den seneste film møder man to tvillinger, som for alle andre end dem selv forekommer at være en tro ”kopi” af hinanden. Men de to piger er tydeligvis meget forskellige, og udstyret med hver deres egen identitet, som de da også forklarer i filmen. Og Nikes ærinde er selvfølgelig at opfordre forbrugeren til at følge reklamens pay-off: ”Express your identity”, som er hele ideen med Nike ID og hvorfor man netop skal sætte sit eget personlig præg sine sko.
Og efter alt at dømme, har man hos Nike og W+K peget på Adam Hashemi, som den helt rigtige til at folde fortællingen ud om de to tvillinger, eftersom danskeren tilbage i maj måned stod bag endnu reklame for Nike ID, som høstede flere anerkendelser og bl.a. blev omtalt af anerkendte medier som Creativity Online og Best Ads On TV.
Se filmen nedenunder.
NIKE – Cat Flap from Bacon Production on Vimeo.