Den kapitalfondsejede hotelkæde Scandic Hotels, der har 235 hoteller og en milliardomsætning, skal børsnoteres, og den forholdsvis ukendte dansker Frank Fiskers er manden, der er blevet udset til at stå for processen.

Det skriver dagbladet Børsen.

Børsnoteringsambitionerne har smittet af på udviklingen i Scandic Hotels, der har bevæget sig i høj fart.

På mindre end et år har hotelkæden rettet op på den 4 mia. kr. store svenske afdeling af forretningen, erhvervet sig 72 hoteller i Norge gennem opkøbet af hotelkæden Rica, samtidig med at ledelsen og ejerne har forberedt sig på en børsnotering. Scandic Hotels er til stede i hele Skandinavien og har siden 2007 været ejet af kapitalfonden EQT.

Børsen /ritzau/FINANS