Danske Morten Hansen er kommet til tops i SPSS. Han er udnævnt til nordeuropæisk marketingschef, og han får således ansvar for at markedsføre SPSS’ forretningsløsninger i Storbritannien, Tyskland, Benelux-landene og Norden, og træder ind i den række af danske chefer, som besidder ledelsesstillinger i internationale selskaber.
Morten Hansen har været en af drivkræfterne bag SPSS’ nordiske salg af statistik- og datamining værktøjer til større og mellemstore virksomheder. I løbet af de sidste 18 måneder har Morten Hansen ligeledes spillet en central rolle i SPSS’ fundamentale forandringsproces ved at ændre virksomhedens fokus så 70% af salget nu består af forretningsløsninger.