Pelle Martin, der er stifter og kreativ direktør i bureauet Spring/Summer, er blevet optaget i The International Academy of Digital Arts and Sciences, eller IADAS.

For at blive optaget i den p.t. godt 750-mand store IADAS-klub, skal man have gjort sig bemærket i det digitale landskab globalt.

Andre medlemmer omfatter bl.a. kendisser som musikeren David Bowie, skuespiller, tv-vært og komiker Stephen Fry, grundlæggeren af Huffington Post, Arianna Huffington, Sir Richard Branson, og stifteren af Sound Cloud, Alexander Ljung.

Fra vore egne breddegrader er eksempelvis Jakob Kahlen og Jan Godsk medlem af den digitale klub, som man kun bliver en del af, hvis man bliver inviteret.

Som medlem bliver Pelle Martin en del af juryen til Lovie Awards, som er den europæiske udgave af Webby Awards.

Juryen ved dette awardshow – populært kaldet webbranchens svar på Oscar-festen – bliver han automatisk også en del af.