Stifter og kreativ direktør i det københavnske bureau I AM PELLE, Pelle Martin, som nu står i spidsen for Spring/Summer, er udvalgt til juryen ved dette års One Show Interactive Awards, som kårer verdens bedste reklamearbejder inden for digital og new media.

Pelle Martin opfattes som lidt af en digital frontløber herhjemme, og han danner i juryen selskab med 31 digitale reklameprofiler fra syv forskellige lande.

Det må betegnes som lidt af en fjer i hatten for Pelle Martin, der for et års siden indgik et samarbejde med sit eget bureau, I AM PELLE, og en stribe andre små bureuaer i Spring/Summer. Siden er der kommet godt gang i butikken, og bureauet rummer i dag seks ansatte og har bl.a. FCK på kundelisten.

– Jeg er superspændt over at skulle dømme ved dette års One Show. Et år, hvor vi har set håndholdte enheder bliver en langt større del af online markedsføring, og hvor brands – på gode og dårlige måder – forsøger at udnytte dette, siger han.

Ifølge Kevin Swanepoel, der står i spidsen for The One Club i New York, hvor prisshowet løber af stablen om et par måneder, så er det netop en skarp udvælgelse af jurymedlemmer, der har sikret, at prisshowet i år kan afholdes for 16. gang.

Pelle Martin får bl.a. selskab af disse profiler i juryen:

Formand, Mike Geiger, JWT/New York

Keith Anderson, Goodby, Silverstein & Partners, San Francisco

Dave Arnold, Pereira & O’Dell/San Francisco

Yates Buckley, unit9/London

Gemma Butler, LBi/Edinburgh

Stan Chin, Anomaly/New York

Serena Connelly, Ginormous, Inc./New York

Micky Coyne, Droga5/New York

Ji Lee, Facebook/New York

Niklas Lindström, Forsman & Bodenfors/Stockholm

Martin Strutz, Jung von Matt/Hamburg

Koichiro Tanaka, Projector/Tokyo

Oscar Tillman, B-Reel/New York

Du kan se resten af juryen, læse meget mere om The One Club, og the One Show Interactive, her.