En ny landsdækkende, amerikansk kampagne bliver muligvis en ekstra dyr fornøjelse for Pepsi Cola.
Sodavandsproducenten har nemlig fået den danske mundharmonikaspiller Lee Oskar og resten af hans band ”War” på nakken, da de mener, at Pepsi Cola ikke har lov til at bruge bandets gamle slagsang ”Why Can’t We be Friends”. Det skriver bt.dk.
Uoverensstemmelsen er endt med et søgsmål, hvor Lee Oskar og vennerne forlanger 60 millioner kroner i erstatning.
Lee Oskar er i dag 68 år og har boet i USA i 52 år. Han regnes blandt verdens bedst mundharmonikaspillere.
Hør den dejlige, gamle soulklassiker: