Den danske bryggerikæmpe Carlsberg er i luften med sin første globale kampagne orkestreret af selskabets nye bureau Santos, hvor Carlsbergs Premier League-sponsorat er i fokus.

Filmen blev præsenteret i går, men kampagnen omfatter naturligvis også mange andre platforme – herunder point of sale, print, outdoor, digitale medier og PR. Alt sammen under sloganet ”That Premier Feeling… That Calls for a Carlsberg”.

Kampagnen får premiere i Danmark og Irland i dag og vil blive rullet ud i resten af verden i 2014.

Hele point of sale (POS)-delen håndteres af det danske bureau ADtomic. Det omfatter bl.a. et aktiveringskatalog til detailhandel, barer og restauranter.

ADtomic jubler

Bureauet har arbejdet tæt sammen med Carlsberg, så man var sikker på, at ”rutchebane”-følelsen i reklamefilmen også optræder i POS-delen af kampagnen.

– Vi har valgt ADtomic som partner på grund af deres stærke kompetencer inden for brand-aktivering og store erfaring med Carlsberg-brandet, lyder det bl.a. fra Didrik Fjeldstad, der er Senior Marketing Manager i Carlsberg.

Hos ADtomic er begejstringen naturligvis også til at få øje på. Ikke mindst hos Kim Jong Andersen, der er Senior Vice President i bureauet.

– Vi er stolte over, at Carlsberg har bedt os om at bidrage til at aktivere “That  Premier Feeling” i retail-kanalerne og hjælpe med at bruge det stærke emotionelle koncept til at bygge og aktivere brandet på mange niveauer, lyder det fra Kim Jong Andersen, som afslutter: ”Det er fedt at arbejde sammen med en kunde, der konstant opfordrer bureauet til at levere over forventningerne. ”That really calls for a Carlsberg”.