Mange danskere nyder deres is og saftevand, men firmaet bag Sun Lolly og Sun Quick, Co-Ro, lever i relativt ubemærkethed.

Forretningen er dog en rivende succes, og særligt eksporten går strygende. Ikke mindst i Kina, der nu kan se frem til en ny og større fabrik, skriver mediet Food Supply.

– Vi er ved at opføre en ny og større fabrik, som skal erstatte den gamle i Kina. Den var simpelthen blevet for lille. Kina er potentielt et kæmpestort marked, som kun bliver endnu større, når den lokale forbrugsmotor for alvor bliver sat i gang, siger Co-Ros adm. direktør Ole Jørgensen til Food Supply.

 

Business.dk