Leyla Khorasani er med virkning fra den 1. september 2013 ansat i det danske softwarehus Komfo, hvor hun tiltræder i rollen som Country Manager i Sverige.
Hun kommer fra en stilling som Client Partner hos Facebook, hvor hun har siddet med ansvaret for at hjælpe en række af Nordens førende virksomheder inden for social media marketing.
Komfo har i gennem de seneste opbygget en portefølje af kunder og partnere på det svenske marked, som hidtil har været styret fra virksomhedens danske kontor. Med ansættelsen af Leyla Khorasani vil Komfo få en permanent svensk tilstedeværelse, da hun vil være bosiddende i Sverige, lyder det fra Komfo.
– Jeg ser frem til at blive en del af Komfo-teamet og den inspirerende entreprenør-ånd, der hersker i virksomheden. Jeg ved fra min tid hos Facebook, at de nordiske virksomheders rejse i forhold til social marketing kun lige er begyndt, og jeg mener, at Komfo’s værktøjer i den forbindelse er den perfekte platform at foretage den rejse på.
– Vi glæder os over at have fået Leyla Khorasani om bord. Hun bidrager med solid erfaring inden for social media-marketing og bliver yderligere en drivkraft i at sikre Komfo en mere synlig tilstedeværelse overfor vores svenske kunder og partnere, slutter adm. direktør Rasmus Møller-Nielsen fra Komfo.
Det er anden gang i år, at det lykkes Komfo at tiltrække en af Facebooks nordiske profiler, da man tidligere i år rekrutterede Mikael Lemberg fra en lignende stilling hos Facebook.