En dugfrisk, britisk Ford-kampagne med titlen ”Unlearn” opfordrer til, at man glemmer det, man ved om verdenen, og livet – og om Ford selv.

Kampagnen omfatter bl.a. tv-reklamer, outdoor og digitale medier, og bag instruktion, design og animation af kampagnens online-film – en hero-film og seks andre mindre film – står det danske motion design-hus Frame.dk.

Det er anden gang, de danske motion graphic-eksperter lægger hånd på et stykke arbejde for Ford, denne gang via WPP-bureauet Blue Hive, der er lead på kampagnen – sidst var det for Team Detroit i USA.

Opgaven blev vundet i pitch via Frame.dk’s britiske agent i det London-baserede agentur Dirty, og der har været travlhed hos bureauet, som on and off har haft otte mand på Ford i omkring fire uger, fortæller partner og Executive Producer Thomas Bay.

Hvordan jeres oplevelse med Ford, bureauet og opgaven været?

– Det er jo altid fedt at arbejde med store, etablerede brands. I denne opgave føltes det endda  nærmest unaturligt uhøjtideligt og angstfrit, brandets størrelse taget i betragtning. Bureauet var meget lydhør, og der var en stor grad af tillid, hvilket i min erfaring altid er et sundhedstegn for et projekt: Jo mere tillid vi får fra bureauets side, jo bedre bliver opgaven altid.

Thomas Bay fortæller videre, at der var tryk på processen, da der blev arbejdet med korte deadlines:

– Det betød, at der kunne gå flere dage imellem, at bureauet kunne få work-in-progress at se. Men for at overholde deadline, var det sådan, det blev nødt til at være. Så vi måtte forsikre kunden om, at projektet skred fremad selvom de ikke havde set noget i dagevis. Men det fungerede.

Har processen budt på særlige udfordringer?

– Ja, helt sikkert – den største var nok, at det overordnede grafiske udtryk blev fastlagt ud fra print-kampagnen som blev besluttet, efter at vi havde pitchet vores visuelle treatment – og vundet. Det betød at vi måtte ”mose” vores treatments udtryk ned igennem en kageform fra print-looket. Det synes vi selv gjorde vores look en anelse ”kludetæppeagtigt”, men deadline var simpelthen for tæt på til, at vi kunne starte forfra. Men vi kom i mål med en enorm opgave, som kunden var meget glad for.

Besøg kampagnesitet – og se Frame.dk’s primære online-film her.

Credit-liste under filmen.

Credits

Agency – Blue Hive UK

Director – Matias Hansen

Creative Director – Anders Schroder

Creative Director Agency – Bryn Attewell

Agency Producer – Lindsay Moyes

Executive Producer Frame – Thomas Bay

Post Producer Frame – Louise Bejerholm

Executive Producer Dirty Films – Alex Bedford

Creative Director Dirty Films – Ben Parkin

Design – Matias Hansen

Animation -Jacob Linnemann

Animation – Sacha Wechselmann

Animation – Matias Hansen

Animation – Filip Kobjevsky

Animation – Aske Westh

Animation – Alex Kogan

Animation – Nick Nørbo Andersen

Animation – Kenneth Petersen