I morgen åbner DR’s nye koncerthus – ”katedralen”, ”segment 4 eller ”den store slyngel”. Kære børn har jo mange navne, men hos den medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentant i DR, Mogens Rubinstein er følelserne for den nye koncertsal mere lunkne. Han mener i alt fald, at danskerne betaler en meget høj pris for den prestigiøse koncertkatedral: ”En hel generation af danskere kommer til at vokse op med et markant svagere Danmarks Radio end tidligere generationer. Sådan er det. Vi må bare erkende, at det er konsekvensen af den uforsvarlige byggestyring”, siger han. Byggeriet har dog også andre konsekvenser. I sidste uge var der krisemøde, fordi indeklimaet i nyhedshuset er så dårligt, at medarbejderne bliver syge. Arbejdstilsynet har givet DR en rød smiley pga. de elendige arbejdsforhold, og det kan i sidste ende blive nødvendigt at rømme den nye bygning. Følgerne vil være helt uoverskuelige for DR.
JP Kultur s16 og 17