Det er måske ikke så overraskende, at italienere og franskmænd foretrækker creme-farvede biler med tanke på landenes café-kultur. Men hvorfor er tjekkerne så glade blå, og hvorfor er sølv – og ikke grøn – førstevalget for irerne?
Hinsidan har broderfolket uvist af hvilken årsag en lidt bizar forkærlighed for orange – og måske er det heden på den anatolske højslette, der gør hvid til den absolutte favorit blandt tyrkiske bilister.
Og herhjemme er det åbenbart sort, vi vil have. I hvert fald er 37 procent af alle solgte Ford-modeller i Danmark sorte.
Ford analyserer løbende farve-præferencer i Europa for at kunne optimere produktion og distribution til de enkelte markeder.
– Farvevalg til bilen er som udgangspunkt en meget personlig ting, men hvis man dykker lidt dybere, er det tydeligt, at den varierende kultur, mode og smag henover Europa har en afgørende indflydelse på kundernes farvevalg, siger Julie Francis, som arbejder med farver og materialedesign hos Ford Europa.
Virksomhedens analyser tyder på, at farvevalg til bilen følger en række forskellige modetendenser. Derfor er det vigtigt, at have fingeren på pulsen.
– Vi beskæftiger os meget med trend-spotting, fordi det er ekstremt vigtigt, at bringe de rigtige farver til markedet på det rigtige tidspunkt. Hvis vi er for hurtigt ude, er vi også udenfor rækkevidde af kundernes radar, og hvis vi venter for længe, risikerer vi at ramme en nedadgående trend, siger Julie Francis.