Forbrugerne i Finland, Danmark og Sverige ser positivt på fremtiden. De er Europas mest optimistiske forbrugere, viser en ny analyse fra Sydbank.
Analysen fastslår, at den danske optimisme skyldes, at forbrugerne bevægede sig ind i krisen iklædt en forholdsvis stærk økonomisk polstring.
− Der er kun tre lande i Europa, hvor der er flere forbrugere, der ser positivt på den økonomiske situation i forhold til den gruppe, der ser negativt på situationen. Danmark er en af duksene på en andenplads, kun overgået af Finland, siger chefanalytiker fra Sydbank, Christian Hilligsøe Heinig.
Det er forbrugerne i lande, der har været ramt hårdest af finanskrisen, som ikke overraskende er mest negative.
Børsen side 13