DR-direktør mener, det er værd at notere sig hos de politikere, der lige nu bakser med et nyt medieforlig, at de statslige TV-stationer gør det godt ifølge forbrugerne i en ny brandmåling foretaget af analyseinstituttet YouGovZapera for Berlingske Business. Målingen placerer tre af tv-kanalerne i top ti – i fint selskab med globale brand-ikoner som Google, Nokia, Sony og Audi. Målt på seks parametre – blandt andet kvalitet, indtryk, omdømme og tilfredshed – har et repræsentativt udsnit af danskerne givet DR2, DR og TV 2 henholdsvis tredje-, femte- og syvendepladsen i analysen, der har undersøgt i alt 262 varemærker i Danmark.
– Interessant, mener professor ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, Dannie Kjeldgaard, der forsker i branding.
– Det er påfaldende. Det strider imod de fleste brandingteorier, som siger, at et stærkt brand er et globalt brand. Det er et udtryk for, at forbrugerne i meget stor udstrækning værdsætter lokale brands, siger han.
Berlingske Business side 12-13.