En ny undersøgelse fra analysebureauet Webpol og velgørenhedskonceptet Engodsag.dk viser, at det for 79% af danskerne har væsentlig betydning for forbruget, hvis en virksomhed samarbejder med en dansk hjælpeorganisation. Samtidig foretrækker hele 90% af danskerne at donere rabatten videre til velgørenhed frem for at opspare den selv.
550 danskere har i en undersøgelse udført af analysebureauet Webpol svaret på en række spørgsmål omkring hjælpearbejde – herunder hvad velgørenhed betyder for deres forbrug. Her svarer hele 79% af de adspurgte, at det har væsentlig betydning for deres valg af butik, om butikken støtter velgørenhed. 36% siger, at det har stor betydning for købet, mens 43% tildeler det nogen eller væsentlig betydning. Især de kvindelige forbrugere tillægger den sociale ansvarlighed stor betydning.
På spørgsmålet: “Ville du foretrække, at en del af de penge, du gratis hjælper organisationerne med via Engodsag.dk, blev optjent som rabat til dig selv?”, svarer hele 90% nej, men kun 6% selv ønsker rabatten. Dermed adskiller danskerne sig væsentligt fra eksempelvis England, hvor al handel er præget af tilbudsjagt og rabatordninger. pia