En ny undersøgelse fra TradeDoubler viser, at mandag er den ugedag, hvor der afsluttes flest handler på internettet. 18% af ugens internethandel afsluttes mandag, hvorimod kun halvdelen, dvs 9%, afsluttes lørdag.
Salget mellem kl. 8 og kl. 20 når hele 83% fordelt på godt 30% før frokost og omkring 50% efter.
– Mange har deres primære online forbrug på arbejdspladsen: e-mail og
administrations systemer, men også privat forbrug som indkøb, banking og informationssøgning, fortæller Simon Goldschmidt, direktør for TradeDoubler.
– Derfor finder mange det naturligt at gøre deres online køb på arbejdspladsen, når de kommer ind efter weekenden.
– Naturligvis er danskerne også online lørdag/søndag, men det er markant, som køb afsluttes på ugens første dage, uddyber Simon Goldschmidt.
Til sammenligning varierer udsvinget i salg af flyrejser, repræsenteret ved to flyselskaber i Danmark, 2% både mandag og lørdag, så mandagssalget udgør 20% over for kun 7% om lørdagen.
Tallene er fra 1. januar 04 til 1. november 04 og baseret på 1 mio unikke besøgende om måneden fra TradeDoublers netværk.






1