At få forbrugerne til at sprede kommercielle budskaber ved at sende reklamefilm til venner og bekendte gennem emails er ved at blive et kendt fænomen. Flere store internationale annoncører som Procter & Gamble, Pepsi, Virgin og Nike har kastet sig over den nye form for markedsføring, som også har vundet accept bandt forbrugerne.
En ny undersøgelse viser, at danskerne er særdeles aktive, når det gælder modtagelse og videresendelse af virale mails. Alligevel er der blandt danske annoncørerne en vis tilbageholdenhed i forhold til at bruge viral-markedsføring.
Ifølge Business Development Director Henrik Busch fra mediebureauet IUM er der kun ganske få danske virksomheder, som har arbejdet aktivt me d at skabe virale kampagner. Udover en række annoncører med mindre budgetter nævner han kun TDC, som en af de rigtigt store annoncører, der har forsøgt sig. Viral-kampagnen fra TDC blev dog hurtigt pillet ned af interne politiske årsager.
– Marketingcheferne har en tendens til at vælge det sikre. Når de er i kontakt med deres mediebureau er ideen om viral-marketing ofte slet ikke en del af bureauets mediepalette, siger Henrik Busch, der tror mediebureauernes afstand til den nye form for marketing handler om, at de er bange for deres grundforretning.
– Med planlægning af viral-kampagner skal bureauet tjene penge på rådgivning og ikke på indrykning, og det er der mange som ikke kan håndtere, og så lader de hellere være med at anbefale kunden muligheden, siger han.

Ikke styre kommunikationen

Selv om det kun er få danske annoncører, som har benyttet sig af viral-kampagner, ser det ud til, at fænomenet er slået igennem blandt de politiske partier. Ved det seneste folketingsvalg var der flere reklame-fil m i omløb på nettet. Blandt andet havde de Radikale skabt en film, som kritiserede daværende integrationsminister Bertel Haarder.
– Det er lidt sjovt, at det ofte er blandt de som har et begrænset budget, at der er en evne til at tænke utraditionelt. Men det vidner om, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for at skabe virale kampagner blandt danske kunder. Humor er nemlig et gennemgående element i kampagnerne og i Danmark har vi en meget lokal form for humor, siger Henrik Busch, der er sikker på, at markedet for viral-markedsføring vil vokse massivt i de kommende år.
– Men det kræver at både marketingcheferne, mediebureauer og reklamebureauer opdager mulighederne ved den nye form for markedsføring, siger han.
En af de danske annoncører, som har kastet sig over viral-markedsføring er sko-kæden Bianco. For to uger siden lancerede sko-kæden en kampagne i form af en hjemmside, netsummary.dk/bianco, der var udformet som en fanside for Bianco’s reklamer. Bianco overvejede først at skabe en viral-kampagne med M MS, men fandt ud af at det var for tidligt.
Ifølge Bianco’s marketingchef, Helle Vangsgaard, passer vial-markedsføring godt med den måde, at Bianco arbejder og med sko-kædens målgruppe.
– Lige nu er vi i gang med at teste det, men hvis det bliver den succes som det umiddelbart har vist sig at være, vil vi også bruge det i fremtiden, siger hun. Siden lanceringen har der været mere end 500.000 visninger af Bianco reklamer på sitet.
Helle Vangsgaard kan godt forstå, at mange danske annoncører holder sig tilbage fra at bruge viral-kampagner.
– Om man skal bruge det kommer i høj grad an på, hvilke budskaber man skal have ud. Hvis produktet eller budskabet har en lang levetid, er det et genialt medie. Man skal bare gøre sig klart, at så snart man sender kampagnen ud, er man ikke herre over den længere, og den følelse kan godt skræmme nogle annoncører, siger hun.

BOX


Undersøgelse af viral-markedsføring

Mediabureauet IUM har sammen med GoViral lavet en stor undersøgelse af danskernes online vaner. Resul taterne viser, at viral markedsføring er særdeles udbredt blandt den online-aktive del af befolkningen. Undersøgelsen afdækker en lang række interessante myter og spørgsmål vedrørende stort set alle aspekter af online-annoncering.
I gennemsnit modtager danskerne over otte af den slags emails om måneden, og typisk bliver 2-3 stykker sendt videre. Herudover ser godt 10 procent af danskerne sådanne mails på kollegers computere. Det fremgår ydermere af undersøgelsen, at det er den kommercielt attraktive aldersgruppe 25-34 år, som er mest aktiv, efterfulgt af personer under 25 år. De 25-34-årige er generelt meget aktive på nettet, mange af dem også i arbejdstiden. Det er derfor ikke overraskende, at de også er aktive, når det gælder virale mails. Såvel mænd som kvinder sender og modtager virale mails, men hvor mænd modtager lidt flere mails end kvinder, er kvinderne til gengæld relativt set mere aktive, når det gælder videresendelse, hvilket muligvis kan skyldes, at kvinder generelt kommunikerer mere aktivt end m ænd.

Illu:
netsummary.dk/bianco