Det er gentagne gange omtalt, at danskerne er en nation af tilbudsjægere, og en ny analyse foretaget af CBS blandt brugerne af en af disse digitale reklameaviser, eTilbudsavis, viser, at der blandt danskerne er et stigende antal, som anvender digitale reklameaviser via en PC, tablet og mobiltelefon.

Ifølge rapporten vil danskere gerne have et godt tilbud, men det skal være relevant og målrettet.

Som de primære årsager til at sige “Ja Tak” til tilbudsaviser i postkassen fremhæver undersøgelsen, at reklameaviserne er ”hyggelige” at bladre i, giver inspiration og til at gå efter tilbud i de kæder, som de har modtaget aviser fra.

– At modtage 27 tilbudsaviser i gennemsnit hver uge, vil ikke kunne betegnes som relevant kommunikation for langt de fleste, fastslår ekstern lektor ved Copenhagen Business School, Per Østergaard Jacobsen, som fremhæver, at en “Ja Tak”-ordning, hvor man kan vælge tilbudsaviser til og fra vil være den rigtige løsning.

Ser man på brugerne af digitale reklameaviser, så angiver tre ud af fire respondenter den primære årsag at være convenience-orienteret og udtaler, at ”her kan jeg hurtigt og effektivt finde de tilbud, som har min interesse”.

Deler man brugerne op i to grupper, som henholdsvis ”modtagere af reklameaviser” og personer med et ”Nej Tak” på postkassen, ser fordelingen dog anderledes ud. I ”nej tak”-gruppen vægter miljøhensyn højere end convenience, og 40 pct. angiver det er for at være ”fri for alt papiret i postkassen” – altså en kombination af convenience og miljøhensyn. Derudover angiver 42 pct., at det alene skyldes miljøhensyn.

Ydermere viser undersøgelsen, at der eksempelvis er en større andel af ”Ja Tak”-sigere blandt folk, der bor i hus, rækkehus eller landejendom end blandt folk, der bor i lejlighed.

Rapporten konkluderer således, at de primære hovedårsager til at fravælge reklameaviser er belastningen for miljøet, convenience og der er for meget ”støj” – og for lidt relevans i at modtage reklameaviser.

Der er en større andel af ”Ja Tak”-sigere, hos de respondenter, der bor i hus, rækkehus eller landejendom. Modsat er andel af ””Nej Tak”-sigere større blandt de respondenter, der bor i lejlighed.

Forbrugere med teflon-lag

Det er måske ikke overraskende og bliver bekræftet i en lang række andre analyser også.

Per Østergaard Jacobsen mener dog ikke, at man skal undervurdere den generelle tendens, at der blandt massemedierne er en aftagende effekt. 

– Det synes som om, at vi bliver mere og mere immune overfor den “støjmur” af reklamer – og vi som forbrugere udvikler et “teflonlag” overfor ikke relevant og målrettet reklame, lyder det fra Per Østergaard Jacobsen.

Undersøgelsen viser desuden, at hver femte respondent har sat et ”Nej Tak”-skilt på postkassen – alene af den grund, at de slet ikke læser tilbudsaviserne.

Ydermere overvejer omkring 40 pct. af de respondenter, som i dag modtager tilbudsaviser at sige ”Nej Tak” indenfor de næste tre måneder.

Det kan dog virke en smule overraskende, at omkring halvdelen af respondenterne har adgang til tilbudsaviserne i ”stereo”. Det vil med andre ord sige, at de modtager de samme tilbud i postkassen som de læser via en digital tilbudsavis.  

Noget kan altså tyde på, at det ene medie ikke entydigt erstatter det andet, lyder det i rapporten.

– Det er måske relevant at se på konverteringsraten, som for den trykte tilbudsavis er 44 pct. Til sammenligning er den 98 pct. for den digitale udgave på daglig basis og på 78 pct. på ugentlig basis, lyder det i rapporten.

Noget kan altså tyde på, at den digitale udgave er mere målrettet end den traditionelle trykte udgave.

Næppe overraskende, da digitale tilbudsaviser kræver en direkte handling som at aktivere tjenesten, hvad enten det er ved at klikke ind på en hjemmeside eller aktivere en app på enten en tablet eller smartphone. Derudover må man gå ud fra, at brugeren alt andet lige må “mangle et eller andet” eller søger et form for tilbud.

Reklameaviser er convenience

Det bekræfter i så fald en påstand om, at de trykte tilbudsaviser er ”convenience”, og den digitale udgave opfylder et behov for at sortere i skoven af tilbud ud fra et personligt relevanskriterium.

En anden interessant observation er, at man måske kan fristes til at tro, at der er en sammenhæng mellem indtægtsniveau og modtagelse af reklamer.

Blandt brugerne af digitale tilbudsaviser er der tendens til, at der blandt de højere indkomstgrupper, er større andel af ”nej takkere” end i andre indkomstgrupper. Specielt i indtægtsgruppen 500-749.000 kroner er der en signifikant forskel, idet andelen er dobbelt så stor. Og i den anden ende af spektret, siger 50 pct. ”Ja Tak” i indkomstgruppen 100-149.000 kroner.

– Det indikerer, at tilbudsaviserne angiveligt opfylder et latent behov hos forbrugeren om at spare penge på sine indkøb og højere indkomst omvendt resulterer i en mere bekvem tilgang til at gøre brug af – især relevante tilbud, lyder det i rapporten.

CBS-undersøgelsen er foretaget blandt 663 brugere af den digitale tilbudsavis eTilbudsavis.