Mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) må slås med uro hos både Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti på grund af solide indrømmelser til De Radikales krav om nye skattelettelser, er meldingen fra vælgerne mere klar: 58 pct. svarer ja til spørgsmålet, om der er behov for en skattereform, hvor skatten på arbejde sættes ned, mens 29 pct. siger nej.
Det viser en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen på baggrund af 1.239 telefoniske svar.