Danskerne vil gå meget langt for at bevare det klassiske velfærdssamfund, skriver Jyllands-Posten. 4 af 10 er faktisk villige til at afskaffe efterlønnen, mens cirka lige så mange gerne vil betale mere i skat. Det er konklusionen på en måling, Epinion har lavet for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
I undersøgelsen er små 1.500 danskere blevet spurgt, hvad de er indstillet på, hvis det bliver nødvendigt at gennemføre økonomiske reformer. Af alle spurgte svarer kun 8 pct., altså færre end hver 10., at de ikke vil gå med til nogen af de nævnte reformer. Den for de adspurgte mest acceptable reform er efterlønnen, dernæst følger højere skat, arbejde mere og til sidst offentlige besparelser.
Jyllands-Posten Erhverv side 4.