For at undersøge danskernes tidsforbrug har Socialforskningsinstituttet besluttet at gennemføre en fornyet tidsanvendelsesundersøgelse, der bliver sammenlignelige, dels med tidligere danske undersøgelser (1964, 1975 & 1987) og dels med tilsvarende undersøgelser i flere andre EU-lande og i tidligere østlande i løbet af de kommende år.
Leder af den nye danske undersøgelse er lic.polit. Jens Bonke, der til “Markedsføring“ oplyser, at bl.a. Erhvervsministeriets ekspertudvalg for forbrugerforhold (EMFU) bidrager til finansieringen, og at der er planen vederlagsfrit at stille de indsamlede data til rådighed for forskere indenfor bl.a. forbrugerområdet.
Formålet med undersøgelsen er at belyse udbredelsen af forskellige aktiviteter, som på forskellig måde bl.a. har indflydelse på danskernes forbrug og forbrugsmønster.
Det vil endvidere fremgå af undersøgelsen, på hvilke tidspunkter af dagen forskellige aktiviteter foregår, og dermed vil også deres indbyrdes placering og rækkefølge blive belyst. Det betyder eksempelvis, at der vil blive tilvejebragt information om, hvor meget tid danskere dagligt bruger på indkøb, hvornår på dagen disse udføres, og i hvilken aktivitetsmæssig sammenhæng de foregår. Da der både indhentes oplysninger om de interviewedes tidsforbrug på hverdage og weekenddage, betyder det, at også ugerytmen for forskellige aktiviteters forekomst belyses.

HOVED- OG BIAKTIVITETER
Da flere aktiviteter ofte udføres samtidig, vil der i undersøgelsen blive sondret mellem hovedaktiviteter og biaktiviteter. I forbindelse med husligt arbejde vil børnepasning og radio-& tv-forbrug således ofte optræde som biaktiviteter, og det samme gælder i forbindelse med indkøb og transport til og fra forskellige andre aktiviteter. Indhentningen af oplysninger om sådanne samtidige aktiviteter giver mulighed for at belyse kompleksiteten i danskernes daglige tidsforbrug.
Flere aktiviteter udføres sammen med andre medlemmer af familien eller med personer udenfor denne. Det gælder en række fritidsaktiviteter, visse huslige gøremål, herunder indkøb, tillige med at transport kan foregå sammen med andre. For at belyse dette, vil undersøgelsen også indeholde oplysninger om, hvem man er sammen med, når man udfører forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Omfanget og hyppigheden af samværet med ægtefælle og børn vil på denne måde fremgå af undersøgelsen, herunder hvor udbredt det er at spise og/eller købe ind sammen.
Hertil kommer, at nogle aktiviteter har forskellig udbredelse i løbet af året. Fritidsaktiviteter er et oplagt eksempel på aktiviteter med sæsonvariation, og det samme gælder indkøb og forbrug af forskellige varer og tjenesteydelser. For at belyse forskelle i sådanne aktiviteters forekomst, foretages halvdelen af interviewene om foråret og anden anden halvdel om efteråret.
Da der samtidig indhentes oplysninger om interviewpersonernes socio-demografiske forhold, familiemæssige baggrund, deres arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesbaggrund, indkomstforhold o.s.v. vil det blive muligt at opdele befolkningen i forskellige grupper og forbrugersegmenter i relation til indkøbsadfærd m.v, forbrugsmønster og køb og beholdning af langvarige forbrugsgoder.
Interviewarbejdet vil blive gennemført i løbet af dette år. Hovedresultaterne fra den nye undersøgelse forventes at foreligge i 2002.