Kampagnen er opstået i et samarbejde mellem Danzka Vodka, Vin & Sprit, Baron Philippe de Rothschild og det danske relationsmarkedsføringshus Emerge, som står for både koncept og eksekvering.
Kampagnen hedder ”The Silver Shaker” og retter sig mod de toneangivende salgskanaler for DANZKA Vodka på det franske marked: barerne i den eksklusive del af Paris. De førende bartendere har fået udleveret en MMS mobiltelefon, hvor de modtager relevant information om DANZKA Vodka samtidig med, at de deltager i en konkurrence, som udnytter MMS teknologiens muligheder for at sende og modtage multimediebeskeder.
Bartenderne udfører en række ”missioner”, så som at mixe vodka cocktails og indsende opskrift og foto af cocktailen via MMS. De modtager herefter navnet på en ingrediens, som indgår i en ”hemmelig” cocktail – og opgaven består i at samle tilstrækkeligt mange ingredienser til at kunne gætte navnet på vodkacocktailen og deltage i lodtrækningen om en rejse til New York.
Chandra Benjamin Mostov, partner i Emerge som har stået bag udviklingen af kampagnen siger: – Kampagnen er den første af sin art – dialog orienteret markedsføring over for en virksomheds salgskanaler ved hjælp af MMS. Den viser hvordan man kan åbne op for en ny type kommunikation med virksomhedens salgskanaler, hvor der opbygges længerevarende loyale relationer og skabes en meget høj grad af involvering i virksomhedens produkter og kampagner. Det gør det muligt at bringe mærket ’top of mind’ i kampagneperioden, formidle relevante produktinformationer og påvirke virksomhedens salgskanaler i en positiv retning – og på en banebrydende måde. pia