For 35 år siden, mere præcist i 1980, vurderede McKinsey i en rapport til sin kunde AT&T, at mobiltelefoner var en nichemarked, der ikke var værd at investere i.
I dag fortæller Ericsson i sin opdaterede Mobility Report 2015, at vi globalt i Q2 tegnede 53 millioner nye mobilabonnementer, og at menneskeheden har 7,2 milliarder abonnementer. Fordelt på 4,9 milliarder personer.
Når vi samtidig ved, at der i Q2 blev solgt 340 millioner smartphones, sker udskiftningen af gamle til nye mobiler altså med en rasende fart. I dag er 45 pct. af alle mobil-abonnementer knyttet til en smartphone.
Siden andet kvartal 2014 er datatrafikken vokset med 55 pct. Kigger vi tilbage til 2010, var forholdet mellem stemme-trafik og data-trafik 1:2. I dag er tallet 1:200.
En del tyder med andre ord på, at vi bruger mobilen til en del mere end samtalen med fruen og børnene.
Læs interim-udgaven af Ericssons Mobility Report 2015 (PDF) herunder.