Dayrates.com blev ikke levnet mange chancer for at overleve som et af 6 annoncenetværk på markedet for internet-annoncering, da firmaet startede i Danmark for et år siden.
Nu er firmaet fusioneret med Advertising.com, og fusionen bliver Europas største respons-baserede annoncenetværk. I Danmark er der 3 netværk tilbage, og Dayrates er det 2. største.
Dayrates har hovedkontor i Oslo og afdelinger i København, Stockholm og Hamborg, mens Advertising.com er størst i England og netop etableret i Frankrig. Begge firmaer er privatejede og fusionen er baseret på aktieoverførsel.
– Denne fusion giver mening for de ansatte og vores kunder, idet den giver adgang til Advertising.coms innovative produkter og teknologi. At være førende i denne teknologi drevede branche er meget dyrt. Advertising.com har ressourcerne og deres telnologi vil styrke vores position på det danske marked, siger Michael Chabert, der er adm. dir. på Dayrates i Danmark.