DDB i København er den drivende kraft i et nyt globalt research-værktøj, som DDB Worldwide netop har annonceret under navnet DDB Signbank.
– DDB Signbank’s evne til at blande macro og micro resultater passer godt til en kundebase, der er både lokal, regional og global. Modellen giver os mulighed for at se på hele verden med lokale øjne og bygge videre på andre af vores forbruger-studier i jagten på kreative løsninger på kundernes forretnings-mæssige udfordringer, siger Ken Kaess, der er DDBs worldwide chef.
Modellen er udviklet af DDB i København, og det bliver Eva Steensig, der skal varetage rollen at styre DDB Signbank på verdensplan. Siden starten i 2003 er modellen implementeret i 52 kontorer.
Modellen karakteriseres som et Trend-værktøj, men i stedet for at spørge til, hvad folk ønsker at gøre, indsamler og registrerer man inden for en sociologisk ramme, hvad forbrugerne gør. Det er disse ”tegn”, der danner grundlaget for forudsigelser om, fremtidige udviklings-retninger. ”Banken” bliver opdateret dagligt, og rummer i dag 30.000 ”tegn”. fin