Når Peter Linck på et tidspunkt i løbet af efteråret sender sit nye dagblad på gaden, så bliver det med DDB som bureau på opgaven.
Men reelt har samarbejdet med DDB Gruppen foregået lige siden sidste sommer, idet Peter Linck har anvendt Bernbach og Poul Mikkelsen til at skabe bladets Brand Foundation – det værdisæt, som skal være styrende for alt på det nye blad.
– Der vil komme stor opmærksomhed på deres arbejde, og derfor ønskede jeg at have bureauet med hele vejen for at sikre “ejerskabet” hos den gruppe mennesker, som skal skabe markedsføringen. Og når jeg ser på de oplæg, de er kommet med indtil nu, så ser den strategi ud til at have været rigtig, siger Peter Linck.
Det nye dagblad vil udfordre de etablerede dagblades forandringsevne. Læs mere i Markedsføring i morgen