BBDO, Lowe og Nørgård Mikkelsen har deltaget i en bureaukonkurrence for Danske Dagblades Forening, hvor de tre bureauer har udarbejdet oplæg til kommunikationsdelen af et stort anlagt analyse- og markedsføringsprojekt, som DDF har igangsat med henblik på at give avisen og avislæsning er imagemæssigt løft hos danskerne. Nu har DDF valgt at lade Nørgård Mikkelsen gå videre med projektet.
Danske Dagblades Forening vil gennemføre kampagnen fra efteråret 2005. Projektet er i en forberedende fase, og der vil i august blive meddelt nærmere om planerne.