Måske er de fleste af Danmarks kommercielle sites ulovlige i henhold til den nye markedsføringslov. Står det til forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen, så er Tip-en-ven funktionen i strid med forbudet om at sende e-mails i afsætningsøjemed, og de fleste kommercielle sites har en sådan funktion.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det kan være rigtigt, at en tip-en-ven funktion altid og i en enhver situation er i strid med loven – det skal der nok en domstolsafgørelse til at afklare. Der er dog ikke p.t. optræk til en retssag herom, men fordi tip-en-ven funktionen er så udbredt som den er, er det ifølge advokat Frank Bøggild fra Kromann Reumert ikke udelukket, at der kommer retspraksis herom på et tidspunkt.

Det fortalte han en overordentlig spørgelysten forsamling på et velbesøgt seminar om persondata- og markedsføringsloven.

Tip-en-ven er blot et eksempel på den usikkerhed, som der nu befinder sig i markedet overfor et lovkompleks, som Frank Bøggild karakteriserede som temmelig kompliceret. Han oplevede selv på mødet usikkerheden hos deltagerne, idet den time, han havde fået stillet til rådighed, var aldeles utilstrækkelig. Frank Bøggild blev konstant afbrudt af spørgsmål med det resultat, at han ikke nåede gennem hele det planlagte foredrag.

“Det kommer vi til“, måtte han igen og igen sige, til den engagerede og spørgelystne forsamling. Meget tyder således på, at Direct Marketingklubben i Dansk Markedsføringsforbund, der stod bag arrangementet, godt kan gennemføre en stribe seminarer med Frank Bøggild solo.

Forløbet af arrangementet bekræfter til fulde, hvad direktør Henrik Hobel fra DM-Huset, der også sidder i Direct Marketingklubbens bestyrelse, tidligere har konstateret: “Der er et skrigende behov for viden om persondata- og markedsføringsloven“.

Frank Bøggild gennemgik tre hovedproblemstillinger: totalforbudet mod at anvende e-mail, fax m.v. i markedsføringsøjemed, de nye regler omkring direct mail samt persondatalovens bestemmelser omkring registreringer og adgangen til at anvende og videregive registreringer.

Det er vigtigt at understrege, at lovgivningen rummer betydelig forskel på det gammeldags brev og e-mail. Det skyldes den lethed, hvormed man kan anvende e-mail. Det gammeldags brev rummer nogle praktiske problemstillinger og nogle omkostninger, som giver nogle naturlige begrænsninger.



VIDTRæKKENDE FORBUD

Totalforbudet mod at anvende e-mails til markedsføring er umiddelbart temmelig vidtrækkende. Det gælder alle erhvervsdrivende – og dette omfatter også offentlige virksomheders eller organisationers aktiviteter, der har erhvervskarakter. Dette er beskrivelsen af, hvem “der ikke må sende“. Beskrivelsen af, hvem “man ikke må sende til“ er endnu mere præcis. Alle og enhver. Kort og godt. D.v.s. personer, organisationer og virksomheder.

Det som erhvervsdrivende ikke må sende til “nogen“ er ifølge Frank Bøggilds beskrivelse e-mails “med henblik på afsætning“, og dette er en ny formulering, som giver muligheder for fortolkninger – uden at Frank Bøggild dog var særligt optimistisk med hensyn til, om der her gælder“ huller“ i lovens forbud mod at sende e-mails.

Eksisterende kundeforhold er ikke omfattet af totalforbudet. Men der er dog en række begrænsninger, som primært handler om, at e-mails skal knytte sig til et eksisterende salg. D.v.s. at “Det er nu tid til et 1 års garanti-eftersyn, der er inkluderet i prisen“ f.eks. er tilladt. Mens en e-mail fra bilforhandleren med “Tillykke med din nye bil. Var det noget med et sæt vinterdæk“ ikke vil være tilladt.

Eneste mulighed for at anvende e-mails til markedsføring er, hvor man har et samtykke. Et samtykke skal dog være frivilligt, specifikt og informeret. Den der giver samtykke skal dermed selv aktivt sige “ja tak“ og klart kunne overskue, hvad han eller hun giver samtykke til. At opnå et samtykke er desuden ikke så lige til. Det vil f.eks. ikke være tilladt at spørge efter et samtykke i en uanmodet e-mail eller fax.

Når man beder om et samtykke, skal det være konkretiseret i forskellige henseender. En bank kan f.eks. ikke få samtykke til at sende e-mails med markedsføring generelt om bankens produkter. Samtykket skal være udspecificeret på produktområder, f.eks. “indlånsprodukter“ eller “pensionsopsparinger“.

– Det er dog et område, hvor jeg tror, at der efterhånden kan komme lidt mere elastik ind i lovfortolkningen. Det handler jo dybest set om at tage stilling til, om man vil have en relation til den erhvervsdrivende, fortalte Frank Bøggild.

Omkring geografien er der en masse uafklarede spørgsmål, men foreløbig er det “virkningsprincippet“, der gælder. D.v.s. at loven som udgangspunkt gælder, hvis aktiviteten har fundet sted i Danmark eller har virkning på det danske marked. Loven ændres dog formentlig i 2002 til at bygge på et afsenderlands-princippet inden for EU.



FLEKSIBLE BREVE

Det gammeldags brev er noget mere fleksibelt. Her er der forbud mod såkaldt uanmodet markedsføring over for fysiske personer, der har frabedt sig at modtage direct mails i den såkaldte Robinson-liste. Det er den liste alle danskere kan tilslutte sig hos CPR-registeret, og som virksomheder skal vaske deres data op mod med jævne mellemrum.

Den grundlæggende forskel er således, at man på det elektroniske område skal tilmelde sig, mens man ved direct mails skal framelde sig. Virksomheder skal dog første gang oplyse personer om adgangen til at frabede sig henvendelser via direct mails og anvise en let og overskuelig måde at sige nej tak på.

Endelig er der Persondataloven, der regulerer adgangen til at registrere oplysninger om fysiske personer og muligheden for at anvende oplysningerne og videregive dem. Her giver loven nogle muligheder at arbejde med.

Det er normalt tilladt at indsamle og bruge persondata i nødvendigt omfang til saglige og konkrete formål, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

– Der er givet udtrykkeligt samtykke

– Det er nødvendigt for at opfylde aftale/lov

– Det er nødvendigt for at forfølge “berettiget interesse“ – og her betragtes en erhvervsdrivendes markedsføring som udgangspunkt som en berettiget interesse.

Frank Bøggild havde masser af eksempler på problemstillinger, men han understregede samtidig, at man ikke må betragte hans plancher som konkrete problemløsninger.

– De er at betragte som advarselsflag. Der er tale om ny lovgivning, som rejser masser af tvivls-spørgsmål. Vi har fortsat ingen retspraksis, og både myndighederne og vi rådgivere bliver klogere dag for dag, sagde Frank Bøggild.