United-Creatives.dk er et nyt dansk mødested, der samler kreative på tværs af faggrænser
– Velkommen til en ny verden, hilser Pia Nissen på forsiden af det nye site
www.united-creatives.dk, hvor hun byder indenfor til det hun selv kalder et lille stykke Danmarks-historie. Nemlig det første større samlede forsøg på at skabe en platform og mødested for alle landets mange kreative hoveder på tværs af faggrupper.
– BETA-versionen af vores nye virtuelle fællesskab er blevet usædvanligt godt modtaget, og vi har allerede fået medlemmer fra en lang række af de faggrupper, vi forsøger at spænde over. Skuespillere, fotografer, stylister, musikere, kunstnere, journalister, arkitekter og filmfolk har allerede meldt sig under fanerne, og dagligt kommer nye til. Og heldigvis også helt unge talenter og f.eks. studerende, forklarer Pia Nissen, adm. direktør i Schiller & Co., en virksomhed, der i mere end 40 år har huset masser af kreative mennesker.
For cirka en måned siden forsøgte Pia Nissen & co. at få sitet op at stå, men havde den gang problemer med lanceringen. Der er i dag cirka 100 tilmeldt united-creatives.
cwl